Bornholms BrandNye turismeprojekter skal starte hos øens turismeselskab
Det er grundidéen bag et samarbejde mellem Bornholms Brand A.m.b.a. og Destinationen, som med aftalen i 2013 disponerer over kr. 500.000 til turismeprojekter.
Hver gang et projekt skal gennemføres, kræver det som udgangspunkt penge fra enten partnere eller fonde, men med rammebeløbet fra Bornholms Brand er det muligt at forhåndsgarantere medfinansiering. Det er også muligt at parre midlerne med andre fonde og derved opnå et endnu større budget til projekter.
Bornholms Brand bliver profileret som aktiv medspiller på alle de projekter der støttes af rammebeløbet. Bornholms Brand ønsker at støtte op om turismen på Bornholm og har i sine vedtægter som formål at støtte investeringer i eller til gavn for det bornholmske erhvervsliv.
Har du verdens bedste ide til turistbranchen, så send os en ansøgning. Ansøgningsfrist er 1. februar og 1. juli.
Ansøgning skal ske ved udfyldelse af skema, som kan rekvireres hos Hanne Strøby her
Send ansøgningen til Destination Bornholm, att. Pernille Kofod Lydolph, pernille@bornholm.info
Vilkår for ansøgninger til Bornholms Brand
Formål - Hvad kan der søges til Formålet med aftalen er at fremme den økonomiske udvikling på Bornholm med afsæt i turismerelaterede projekter. Der kan søges støtte til projekter, der skønnes at have en positiv effekt for turismen på Bornholm og markedsføringen af det bornholmske turismeprodukt.
Hvem kan søge Virksomheder, foreninger og enkeltpersoner, der ønsker at fremme turismen på Bornholm. Det er ikke et krav, at ansøgeren skal have bopæl på Bornholm, men projektet skal have en klar forankring på Bornholm og være til gavn for samme.
Formelle krav til ansøgning Ansøgning skal ske ved brug af skema. Projektet skal som udgangspunkt påbegyndes i samme år, som der søges.
Ansøgningsfrister, beløbsstørrelser og udbetaling af støtte Der vil være én overordnet ansøgningsfrist årligt den 1. februar. Ansøgere kan forvente svar den 1. marts. Som udgangspunkt vil minimum 400.000 kr. blive fordelt ved denne ansøgningsrunde. Destination Bornholm kan vælge at tilbageholde det resterende beløb til at imødekomme ansøgninger for mindre projekter i løbet af året. Den samlede årlige beløbsramme skal dog være uddelt senest den 1. oktober i pågældende år, hvorfor ansøgningsfristen til de resterende max. 100.000 kr. er 1. juli, med svar den 1. august. Ansøgere til restpuljen opfordres til at kontakte Destination Bornholm inden ansøgning fremsendes.
Udbetaling af det tildelte beløb vil ske med udgangspunkt i de enkelte projekter og forløbet af samme - ved mindre projekter som regel i forbindelse med projektafslutning. Tilskud kan ikke forventes udbetalt, før øvrig finansiering til projektet er tilvejebragt/bevilget. Skulle et projekt mod forventning ikke blive gennemført, kræves det uddelte beløb tilbagebetalt.
Krav til afrapportering og credits Ved projektafslutning fremsendes en kort rapport i skemaform (rekvireres her), der beskriver resultatet i forhold til den godkendte ansøgning. Rapporten skal angive hvordan det tildelte beløb er anvendt samt indeholde et regnskab. I al publiceret materiale om de enkelte projekter, herunder også hjemmesider og pressemeddelelser, skal det angives, at projektet er gennemført med støtte fra Bornholms Brand A.m.b.a. og med visning af Bornholms Brands logo, som rekvireres hos hanne@bornholm.info
Projektbevillinger gennem Bornholms Brand A.m.b.a. i 2012
Nedennævnte projekter er støttet af Bornholms Brand A.m.b.a. i 2012.
Folkemødet 2012 Bornholms Kulturuge 2012 Wonderfestiwall 2012 Skibakken Sol over Gudhjem 2012 Børnefestival i Hasle 2012 Etape Bornholm 2012 Historama
|
|